Robot til rengøring og vedligehold af vindmøllevinger

Robot til rengøring og vedligehold af vindmøllevinger

FRECON med på spændende produktudviklingsrejse

Det aarhusianske firma Rope Robotics har udviklet en automatiseret  BR-8 robot, der kan kravle ud på de enorme vinger på on- og offshore vindmøller og håndtere de reparations- og vedligeholdsopgaver, som indtil nu har været klaret med manuel arbejdskraft. Med brugen af robotten kan vindmølleejeren/-producenten kraftigt højne arbejdssikkerheden ved at undgå at skulle have folk til at klatre op i et højrisici og komplekst miljø. Samtidigt opnåes der med robotten en meget høj effektivitet og kraftige reduceringer i omkostningerne. FRECON A/S er stolte over at være en del af produktudviklingen af robotten.

Hvert år afsættes der ifølge Hans Lauerberg, CEO i Rope Robotics, millarder til reparation og vedligehold af vindmøllevinger. For vingerne slides af vind og vejr, og særligt regn og sand er de store syndere. Offshore-møller kan i værste tilfælde have et slitage-problem allerede 2,5-3 måneder efter idriftssættelse, og det kan hurtigt blive en omkostningsfuld affære for enten vindmølleproducenten, kunden eller forsikringsselskabet.

 

Robot med artificial intelligens

Denne bekymring var afsættet for de to ingeniører Martin Huus Bjerge og Hans Laurberg, der mødtes i deres tid hos Siemens Gamesa Renewable Energy. Sammen fik de forretningsidéen om at fremstille en robot med artificial intelligens, der kan automatisere reparation og vedligehold. I maj 2016 startede de derfor Rope Robotics med funding fra EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram) og Horizon 2020 (EU’s forsknings- og innovationsprogram for årene 2014-2020).

 

Vi har været glade for FRECON’s agile tilgang, som har muliggjort en lang række hurtige iterationer. FRECON var fysisk tilstede hos os i perioder, og det var rigtigt vigtigt for os med den daglige dialog, så alle dele af produktet kunne tænkes sammen. Vores forhold til FRECON var meget smidigt, og vi kunne sammen lave mange designrul – fra de ankom, til de afleverede – det gik relativt hurtigt.
Hans Laurberg
CEO, Rope Robotics

Robot med kæmpe diversitet

Robotten er yderst kompleks, da der er mange processer, der skal automatiseres. Fx. filling, slibning og maling. Herudover er overfladen på vindmøllevingens leading edge forholdsvis lille, miljøet er kaotisk, og vingernes udformning varierer fra model og producent. Skader kan gøre det hele ekstra kompliceret. Alt sammen kræver det en kæmpe diversitet af robotten.

Robotten har ikke noget joystick, men kun kommandoer, som programmeres hjemmefra. Og en af de helt store udfordringer var i starten, om robotten ville falde ned, da ingen maskine tidligere har kravlet ude på vingerne. Det gør den heldigvis ikke.

Den manuelle arbejdskraft er kun i spil ved at ”trykke på start”, få robotten op på vingen og dernæst lave kvalitetskontrol af de scannede billeder, som robotten sender retur.

ET SMIDIGT OG EFFEKTIVT SAMARBEJDE
FRECON blev inviteret med allerede i den spæde og spændende udviklingsproces af robotten. Her stod vi for designet af den bærende ramme – chassis, som vi lavede med plads til otte værktøjer, og vi stod for at designe en ”pulling”, der sikrer, at robotten altid opererer oppefra og ned. Herved undgås ledninger i arbejdsområdet, der fx kan trække spor henover et nymalet område eller sætte sig fast i dinotails.

Desuden designede vi forskellige mekaniske komponenter, lavede produktionsgrundlaget, styrkeberegninger og flowberegninger med Computational Fluid Dynamics (CFD).

Pullingen fik Rope Robotics i øvrigt patent på.

Billede: Hans Lauberg med ”pullingen”, som FRECON har designet, og Rope Robotics har fået patent på.
ET SMIDIGT OG EFFEKTIVT SAMARBEJDE

I FRECON tror vi på, at Rope Robotics har fat i noget stort, og vi er yderst stolte over at være en del af udviklingsprocessen.

Ida Rasmussen

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vil du høre mere, eller har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed, så kontakt gerne:
Ida Rasmussen
CEO