Certificeringer og medlemsskaber

Certificeringer og medlemsskaber

ISO-certificering og kvalificeret i Achilles Utilities og Achilles Oil & Gas leverandørdatabase

FOKUS PÅ KVALITET HELE VEJEN RUNDT MED EN ISO 9001:2015 CERTIFICERING

FRECON er ISO 9001:2015 certificeret, som et led i FRECONs fortsatte professionalisering og vækst. Det er Bureau Veritas Denmark, der står for certificeringen.

ISO 9001:2015 er et internationalt og anerkendt kvalitetsledelsessystem, der har til formål at sikre kunderne konsistente og gode kvalitetsprodukter og services.

 

At have fokus på certificeringer er en prioritering af kvalitet hele vejen rundt i vores forretning. Vi ønsker at sikre at vores kunder får gode oplevelser i forbindelse med vores samarbejde, og samtidig at de interne og eksterne processer fortsat er grundige, metodiske og effektive.
Ida Rasmussen
CEO, FRECON

FORMALISERING AF KVALIFIKATIONER SOM LEVERANDØR INDEN FOR UTILITIES OG OLIE / GAS

For at give vores kunder og potentielle kunder vished om, at vi har fokus på at levere en høj leverandørkvalitet med en effektiv projekteksekvering, så er vi blevet registreret i Achilles Utilities NCE’s (Northern and Central Europe) og Achilles JQS’ (Oil and Gas – Northern Europe) supplier database. I denne database samler Achilles en lang række firmainformationer, som er tilgængelige for eventuelle kunder, der leder efter leverandører.

Achilles er et globalt anerkendt og anvendt industrinetværk, der har til formål at præ-kvalificere leverandører og synliggøre dem for potentielle kunder.

Vores medlemsskab i Achilles handler i bund og grund om at formalisere og synliggøre den kvalitet, vi i forvejen har stærkt fokus på. Det kan være en rettesnor for potentielle kunder om, at her har de en leverandør, der ikke er i tvivl om egne kvalifikationer, og hvordan disse skal eksekveres for at give kunden de bedst mulige resultater.
Ida Rasmussen
CEO, FRECON

MED DANSK INDUSTRI (DI) HOLDER VI OS AJOUR – BL.A. MED PERSONALEJURIDISKE OG POLITISKE TILTAG

DI er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der har til formål at fremme de bedste arbejdsvilkår for dansk erhvervsliv. Som medlemmer her, holder vi os opdateret bl.a. med nye HR-mæssige tiltag og/eller politiske tiltag, der kan have betydning for vores forretning.

 

INNOVATIV TEKNOLOGI MED ENERGY CLUSTER DENMARK

Med vores medlemsskab i dette klyngenetværk inden for energi sørger vi for at være med, der hvor det sker. Her er vi en del af et større netværk, der arbejder inden for innovative teknologiske løsninger til energi-branchen.

 

DEL AF VÆRDIFULDT NETVÆRK FOR EUROPÆISKE FORSKNINGSANLÆG

Vores medlemskab af BigScience.dk gør, at vi er opdateret på nationale og internationale forskningsanlæg. Samtidig giver det os adgang til et værdifuldt netværk, der drives af Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet.

 

EN DEL AF DANMARKS CLEANTECH-KLYNGE

Et medlemskab, der er med til at sikre vores viden og netværk inden for innovation, energi og miljø. CLEAN er Danmarks klyngeorganisation indenfor miljøteknologi.

Ida Rasmussen

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vil du høre mere, eller har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed, så kontakt gerne:
Ida Rasmussen
CEO