Vores kultur

Vores kultur

Her hersker en blanding af faglig nysgerrighed og stærk holdånd.

Hos FRECON bliver man en del af en dynamisk kultur, der vægter faglighed, teamwork og vidensdeling højt. Vi har en flad organisation med plads til initiativer og gode idéer. “FREakCON” er navnet på vores personaleforening, og det sociale sammenhold er stærkt.

 

I FRECON bærer vores kultur præg af, at der er højt til loftet i en flad og jordnær ledelsesstruktur. Vores virksomhedsstørrelse gør, at det er nemt for alle at få medindflydelse. Her tør vi godt udfordre eksisterende rammer både internt og hos kunden, og vi har god indflydelse på vores projekter.

Vi opmuntrer til nye og innovative ideer, og har du en god idé, kan det også blive dig, der får lov at løbe videre med den. Der er nemlig en grund til, at vi kalder os selv for popcornhoveder – vi får gode ideer og her er plads til at tænke ud af boksen.

Fagnørdede på den fede måde

I FRECON står vi bag hinanden, og vi beder gerne vores kollegaer om hjælp, da vores forskellige ekspertområder og erfaringer tilsammen skaber netop de resultater, der rykker, og som vi brænder for.

Vi ser os selv som dynamiske, fagligt super skarpe og måske også lidt fagnørdede på den fede måde.

Og så kan vi rent faktisk godt lide vores værdier, fordi de passer ret godt til os.

Det er en vigtig del af vores kultur i dag, at alle skal være parate til at lære og give viden videre. Derfor sidder vi også gerne fire mand om to borde, når der skal sparres og idé-udveksles. Det er et vigtigt element i den fortsatte udvikling af både medarbejdere og virksomhed - og til stor glæde for vores kunder.
Frederik Rytter
Partner og Senior Solution Specialist, FRECON

Fagligt sammenhold med FRECON-aftener 

Én gang i kvartalet afholdes såkaldte FRECON-aftener. De er aftener med fagligt og relevant indhold, og selvom navnet indikerer et fokus på FRECON, er det ofte eksterne oplægsholdere, som er i rampelyset og deler ud af deres viden. Formålet er at understøtte målet om kontinuerligt at lære og udvikle vores ingeniørfaglige kompetencer.

FRECON-aftener kan dække flere faglige emner på én aften, eksempelvis digital twins, IoT, avancerede ANSYS-funktioner eller 3D-design. Vi benytter ofte samme lejlighed til at skabe indblik i egne projekter, hvor vi udveksler viden på tværs.

Nogle gange forekommer FRECON-aftener også som workshops. Se f.eks. denne video hvor vi byggede og programmerede 20 AGV’er i kantinen:

 

Sociale arrangementer og personaleforening

Foruden høj faglighed og godt kollegaskab, sætter vi stor pris på, at alle vores kollegaer har det godt.

Derfor har vi en del sociale arrangementer, som arrangeres af hhv. ledelsen og vores personaleforening “FREakCON”.  Arrangementerne spænder vidt og indeholder aktiviteter lige fra sommerfester til gokart-race.

Her er f.eks. videoer fra en dag ledelsen arrangerende med action og gourmet samt en video fra ræs på Jyllandsringen

 

 

 

Ida Rasmussen

Vil du høre mere om vores jobmuligheder?

Vores CEO hører rigtigt gerne fra dig, hvis du skulle have lyst til at høre mere om vores team, kontorer og spændende kundeprojekter.
Ida Rasmussen
CEO