Yaiks! Patrick har stået ansigt til ansigt med en bjørn

Yaiks! Patrick har stået ansigt til ansigt med en bjørn

Yaiks! Har du stået ansigt til ansigt med en bjørn? Nej vel? Det har til gengæld vores nye maskiningeniør, outdoor eventyrer og problemknuser

 

FRECON byder varmt velkommen til Patrick Thorup Kristensen!

 

Patrick er en nysgerrig problemknuser med hang til adrenalin og umulige opgaver. Han er uddannet automekaniker og maskiningeniør, ved stort set alt om mekanik og teknik, og så har han tilmed erfaring med brint og af-isning til arktiske miljøer.

 

Vaskeægte survivor
Men det er ikke alt Patrick kan og er. For skulle vi strande på en øde ø, er vi heldige at have Patrick med ombord. Han er nemlig en vaskeægte outdoor survivor, som ud over at være spejder, også har været på adskillelige eventyr i verden. Han har mødt bjørne, klatret højere end de fleste og foretrækker langrend frem for alpin ski.

Netop lysten til de lange seje træk kendetegner også hans arbejde, hvor han særligt nyder at løse svære og uigennemskuelige opgaver ”Så er man ligesom tvunget til at nørde for at finde den gode løsning.”  forklarer han.

 

Skiller det hele ad og undersøger til bunds
Derfor er han også vild med at komme helt ned i maskinrummet og dyrke sin trang til at skille ting ad. Han vil rigtig gerne vide, hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor de virker, som de gør. ”Jeg kan rigtig godt lide at nørde med ting, og jeg plejer at sige, at jeg trives bedst, når både min nørdehjerne og produktionshjerne tilfredsstilles, så at konstruere i CAD (computer aided design) er mega fedt!” forklarer han – og tilføjer, at han i privaten rent lavpraktisk bakser med at skille og samle familiens robotstøvsuger for tiden.

Patricks evne til at fordybe sig og løse problemer har han tidligere anvendt i et EU projekt, hvori han arbejdede målrettet med at finde en løsning til passiv af-isning så vand og is kunne prelle af skibsdæk specifikt i arktiske områder. Sådan Patrick!

 

I FRECON konstruerer Patrick allerede på livet løs i CAD programmer, og vi kender ham som en social og ligefrem kollega, der gerne tager sig tid til at høre hvordan alle har det. Vi er sikre på, det bliver en forsat fornøjelse. Velkommen Patrick!