Waaauuu! Nicolaj har observeret en hjerteoperation

Waaauuu! Nicolaj har observeret en hjerteoperation

Waaauuu!

Har du nogensinde observeret en hjerteoperation? Nej vel? Det har til gengæld vores nye diplomingeniør, fodboldtræner og perfektionist.

FRECON byder varmt velkommen til Nicolaj Weigand

Nicolaj er en rolig og imødekommende fodboldentusiast, der presser sig selv til det yderste og har hjertet på det rette sted. Han er uddannet Diplomingeniør i maskinteknik og ved en masse om fluiddynamikker i både hjerter og blodårer – og så er han vældig interesseret i sundhedsteknologi.

 

Alt kan fikses
Men det er ikke alt Nicolaj kan og er. Han er nemlig lidt af en konkurrence- og altmuligmand, der har erfaring som bl.a. fodboldtræner og militærmand. Han troede, han skulle arbejde med at fange forbrydere, men endte som ingeniør, fordi han elsker matematik – og det er vi glade for.

I privaten går han i sit stille sind og håber, der går noget i stykker, så han kan fikse det – for han elsker at fikse. Faktisk så meget at han skilte sin nye 3D-printer ad, bare for at få lov til at samle den igen ”Så lærer man ligesom hvordan den fungerer, og så er det også meget nemmere at reparere den, hvis den skulle gå i stykker.” forklarer han.

Foto: privat

Den ingeniørfaglige værketøjskasse tages i brug
Lysten til at skille ting ad og samle dem igen, hænger sammen med en ivrighed efter at lære noget nyt og anderledes. Derfor besluttede han sig også for at udfordre sin ingeniørfaglige værktøjskasse, ved at undersøge om, og hvordan, fluiddynamik kan overføres til hjerte og kredsløb. ”Det viser sig at hjertet fungerer som en pumpe og hjerteklapperne som kontraventiler. På den måde kan man faktisk regne på systemet, præcis som man ville kunne med for eksempel et vvs-system. Det er megaspændende.” forklarer han. Og det synes vi også. Super godt gået Nicolaj!

I FRECON beregner Nicolaj derudaf, og vi kender ham allerede, som en venlig og behagelig kollega, der kan lide at udfordre sig selv ved at springe helhjertet ind i opgaver af en hver karakter. Vi er sikre på, det bliver en fortsat fornøjelse. Velkommen Nicolaj!