FRECON i grøn eksportalliance om energieffektive løsninger til det amerikanske marked

FRECON i grøn eksportalliance om energieffektive løsninger til det amerikanske marked

Pressemeddelelse

Som én ud af ni danske virksomheder indgår FRECON i et nyt strategisk eksportfremstød, der skal positionere Danmark som leverandør af innovative, bæredygtige og energioptimerede industriløsninger til i første omgang den californiske fødevare- og procesindustri. Blandt samarbejdspartnerne er Grundfos og DSI.

The Trade Council (under Udenrigsministeriet), Energistyrelsen og Dansk Industri står bag initiativet Sustainable Industri Alliance (SIA), der havde kick-off torsdag den 29. oktober i Industriens Hus i København. Her deltog FRECONs CCO, Michael Elefsen sammen med de otte andre udvalgte samarbejdspartnere, der tæller både innovative SMV’er som FRECON og større danske industrikoncerner.

”Vi er den lille ”underdog”, men relevante og måske frække medspiller i eksportalliancen. Det er vi, fordi vi har en masse innovative popcorn-hoveder, der kan finde og trykke netop de steder, hvor det kan gøre ondt. Til gengæld kommer vi med forslag til ganske simple og små justeringer i produktdesign, der giver energioptimerede og ressourcebesparende løsninger, ” fortæller CCO i FRECON, Michael Elefsen.

At indsatsen er målrettet det californiske marked, som er den femtestørste økonomi i verden, er ingen tilfældighed. Den nordamerikanske vestkyst har ligesom Danmark høje grønne ambitioner. Her er målet at være klimaneutrale i 2045, og det gør dem til et oplagt udgangspunkt for eksportindsatsen, da Danmark er langt fremme med bæredygtige teknologier.

 

FRECON deltog i SIA kick-off møde 29/10 i Industriens Hus i København. Photocredit: The Trade Council i Nordamerika, Udenrigsministeriet.

FRECON deltog i SIA kick-off møde 29/10 i Industriens Hus i København. Photocredit: The Trade Council i Nordamerika, Udenrigsministeriet.

FRECON fik indbydelsen til at deltage i SIA bl.a. grundet deres nøglerolle som teknisk rådgiver i genstartNU-projektet, hvor danske SMV’er kan få en hjælpende hånd gennem 50 timers konsulentforløb finansieret af Industriens Fond. Her leverer FRECON stærkt ind til små succeshistorier og er af to omgange blevet bevilliget rådgivningsforløb.

”Vi er meget ydmyge og stolte. Det er fedt, når man kan blive en del af et større formål, som både gavner dansk erhvervsliv i en krisetid og samtidigt viser sig at være medvirkende til at åbne nye døre for en lille virksomhed som vores. Vi glæder os meget til samarbejdet i SIA,” fortæller Michael Elefsen.

SIA kick-off møde 29/10 i Industriens Hus i København. Photocredit: The Trade Council i Nordamerika, Udenrigsministeriet.

SIA kick-off møde 29/10 i Industriens Hus i København. Photocredit: The Trade Council i Nordamerika, Udenrigsministeriet.

Om Sustainable Industry Alliance (SIA):

Sustainable Industry Alliance (SIA) er et eksportsamarbejde iværksat af The Trade Council under Udenrigsministeriet, Dansk Industri (DI) og Energistyrelsen, der skal bringe danske, bæredygtige industriløsninger til det amerikanske marked med fokus på fødevare- og procesindustrien i Californien. De i alt ni deltagende virksomheder i samarbejdet er Bürkert Denmark, Cabinplant, DSI, Eryk, Exodraft/Enervex, FRECON, GEA Process Engineering, Grundfos & NOVENCO Building & Industry, Rambøll.