Pressemeddelelse
Ingeniørhuset FRECON flytter hæve-sænke-bordene fra Tommerup Erhvervspark til Odense Havn. Herfra vil
de forsætte med at skabe mekanisk konstruktion, beregning og simulering til deres kunder på Fyn og i resten
af Danmark.
Fra 1. august flytter FRECON A/S i lokaler på Odense Havn. Flytningen sker som følge af et ønske om at
udvide ingeniørhusets fynske lokation og ekspandere netværket på Fyn. Samtidig ser ingeniørhuset et
interessant fagligt miljø ude på havnen og en mulighed for at komme tættere på samarbejdspartnere i
vindbranchen.
”Vi ser utrolig meget frem til at komme på plads i kontorlokalerne på det gamle Lindøværft. Der er en del
interessante repræsentanter fra vindindustrien og andre teknologitunge industrier samlet på havnen.”
fortæller Ida Rasmussen, der er adm. direktør i FRECON og forsætter
”Vi ser desuden et stort potentiale i den udvikling, der i øjeblikket sker på Odense Havn. Der er mange
spændende tiltag – særligt det kommende robotcenter, men også selve udvidelsen af havnen, der giver plads
til endnu flere interessante potentielle samarbejdspartnere og kunder. Det glæder vi os til at komme tættere
på og blive inspireret af i hverdagen.”
FRECON A/S der har hovedkontor i Horsens, har gennem de seneste år åbnet kontorer i Tommerup, der nu
flyttes til Odense Havn, samt i kontorer i Esbjerg og Padborg. Ingeniørhuset er specialiseret i mekaniske
løsninger fra stort industrielt udstyr til små mekaniske værktøjer og komponenter. De har leveret til bl.a.
vind-, fødevarer og maskinindustrien. Senest har de meddelt, at de har taget patent på et flydende
fundament med pontoner af genanvendt glasfiber til vindindustrien.