FRECON byder varmt velkommen til Ulrik Skov Hoffmann!
Men det er ikke alt Ulrik kan og er. Han har nemlig en stor interesse for at finde ud af hvordan ting fungerer, og for at bruge matematikken til at verificere, om noget nu også holder.
Netop Ulriks store analytiske interesse kom for alvor til sin ret, da han under sit speciale udviklede en analytisk model for, hvordan geometri påvirker brudmekaniske egenskaber. Og faktisk er det med brudmekanik lige noget for Ulrik.
”Jeg synes, det er så sjovt at kigge på imperfections og cracks og finde ud af, hvilken belastning, der skal til for at et brud vokser. Så kan man nemlig se, hvad der skal til for at stoppe en revnedannelse. Det er da fedt!”
Lysten til at tilegne sig viden, fik også Ulrik headhuntet til en stilling som studenterunderviser i termodynamik på Aarhus Universitet. Og selvom Ulrik er dygtig alene, er det bedste han ved, når man løfter sammen i flok.
”Det bare sjovere at tage tyren ved hornene, når man er flere, der gør det sammen. Det fedeste er da, når man som et hold løser et svært problem sammen.”
Og her skal man ikke tage fejl af Ulrik. Han har nemlig, ifølge sig selv, ”spillet lidt tennis på eliteniveau” men skiftede til fodbold, selvom han var dårligere til det, alene fordi han synes, det er sjovere at være en del af et hold.
I FRECON beregner Ulrik allerede derudaf, og vi kender ham som en imødekommende, flittig og grundig kollega, der gerne vil verificere og dokumentere at ting kan holde.
Vi er sikre på, det bliver en fortsat fornøjelse.