Et portræt af en CFD-entusiast

Niels Bossen er en af FRECONs CFD-specialister. Han er super CFD-entusiast og ser fluiddynamik overalt. Interessen for CFD begyndte allerede, da han læste på universitetet. Det var her, han fandt ud af, at CFD er en slags fluidmekanisk pendant til FEM, som mest bliver brugt til faststofmekanik.

Niels Bossen, CFD-specialist

Han blev særlig fascineret af bølge- og aerodynamik, og brugte stort set hele sin masteruddannelse på at dykke ned i den ”(…) alt for spændende og nørdede teori, der lå bag(…)” – for at citere Niels. Han blev endda så fascineret af CFD, at han i sin fritid bruger CFD til bl.a. at optimere sin grill og sørge for optimale vindforhold på sin tagterrasse.

Hvad er det ved CFD, der er megafedt?

“Jeg elsker CFD, fordi det fanger mine tekniske kompetencer, og fordi potentialet til, hvad CFD kan bruges til, er enormt stort. Man kan approksimere løsninger på vanvittigt komplekse ligninger, som endnu ikke har en analytisk løsning. Det er megafedt, at man kan bruge CFD til at optimere mekaniske produkter, og lave visualiseringer, der kan hjælpe en kunde til at forstå en problemstilling. CFD kan i stigende grad bruges til at erstatte konventionelle metoder, såsom eksperimenter og vindtunnelforsøg, som dels er dyre, men også er forbundet med usikkerheder.“

Hvor ser du CFD?

“Jeg ser fluiddynamik OVERALT. Jeg ser det, når jeg flyver, når jeg tager bad, og når jeg kører over Storebælt. Jeg ser det også når jeg fisker, når jeg pumper min cykel, når jeg kigger på en vindmølle, når jeg starter motoren på en bil, når det blæser og vinden trækker i huset, eller hvis jeg bare skal rense min kaffemaskine, så ser jeg f luiddynamik. Og det samme når jeg griller, eller ser kæmpebølger i vandet, og ikke mindst, når jeg ser kemiske reaktioner og eksplosioner. CFD er overalt! ”

Hvad er din drøm for CFD?

“Min drøm for CFD er, at det i højere grad kommer til at konkurrere med konventionelle metoder. Det kunne være fedt, hvis folk indser potentialet for at anvende CFD til at beskrive komplekse fluidmekaniske fænomener, som man pt. har svært ved at måle og/eller regne på. Det kunne være skønt, hvis enhver teknisk virksomhed kender potentialet ved CFD, og derfor altid har det med i deres overvejelser.”

Du har CFD-optimeret din gril?

“ja, altså. Jeg er vild med CFD og med god mad, så det var oplagt at CFD-optimere min grill, så der udvikles optimal røg. Det er jo røgen, der giver smagen! Jeg købte derfor en træpille-gril, der udvikler røg, mens den griller. Når man griller med træ, kommer der en masse restprodukt i form af røg. Og det kan vi godt li’, for røgen er lig med smag.

En udfordring er dog, at nogle madvarer skal have lidt højere temperaturer, hvilket reducerer mængden af røg. Og så må man være kreativ og tilføre fx en smoke-tube, der er fyldt med ekstra træpiller. Den skal placeres, hvor der udvikles mest røg, og hvor røgen fordeles bedst. Den skal placeres, så den ekstra røg strømmer ud af grillen, og man dermed får ny røg. Smag, smag, smag! Det er ren aerodynamik – og dermed CFD. Dette kan bl.a. beskrives ved temperaturfordelingen, passiv skalar og trykkoefficient, så man har et fornuftigt aerodynamisk og termodynamisk setup. Var det meget nørdet?”

Hvem er dine CFD-forbilleder?

“Uh. Der er flere. Jens Honoré Walther, der var min vejleder på DTU. Selvfølgelig Claude-Louis Navier og George Gabriel Stokes, som var medopfinderne af Navier-Stokes ligningerne, som man bruger til at lave CFDberegninger med. George Gabriel Stokes var tilmed opfinder af konceptet “Reynolds number”, som senere blev publiceret af Osborne Reynolds. Er det ikke smukt?”