VRROOOM! VRROOOM! VRROOOM! Magnus er tilbage!
FRECON byder varmt velkommen til Magnus Melbye Larsen!
Efter et år væk er han nu tilbage i Frecon, men denne gang i en ny stilling. Ingeniør-konsulenten er byttet ud med Account Manager / Technical Sales rollen! Magnuns er typen, der brænder for produktudvikling, de gode idéer og stærke samarbejder. Det bedste resultat opstår, når de rigtige mennesker mødes, idéerne flyver, og der lægges arm, indtil den perfekte løsning er fundet. Og så skal det være sjovt at gå på arbejde! For godt humør og en stærk holdånd er lige så vigtige som en skarp teknisk løsning.
Fuld fart – også uden for arbejdet
Når Magnus ikke sælger gode ingeniør-løsning, har han rigeligt andet at se til. Han har netop købt et ældre muremesterhus fra 1930’erne, og det arbejder han på at få til at stå knivskarpt. Men der er også tid til en god omgang padel – og til at følge Manchester United, FC Midtjylland og Formel 1, hvor søndagene nærmest er blevet til helligdage.
Og hvis du hører en historie om en natlig redningsaktion med en vinkelsliber – ja, så er det ham, du skal spørge. Nogle gange kræver det utraditionelle løsninger at hjælpe en ven i nød!
Kort og godt kan man sige, at han er en glad og nysgerrig fyr, der tror på, at de bedste resultater skabes med hårdt arbejde og en positiv tilgang til tingene.
Scoping, løsninger og et skarpt match
Grundet Magnus’ tidligere ansættelse samt praktikperiode i FRECON, er han allerede godt inde i maskinrummet. Han uddannelse som diplomingeniør og hans erfaring oveni giver ham en masse viden i sin nye stilling. Nu skal han skal hjælpe kunderne med scoping og den rigtige løsning.
Hans mål? “At kende sine kollegaers kompetencer til fingerspidserne, så man kan skabe det bedste match mellem kunder og team. For når de rette mennesker arbejder sammen, bliver resultaterne ikke bare gode – de bliver de bedste”.
Vi er glade for at have dig ombord, Magnus– velkommen tilbage til FRECON!