Høje krav til konstruktion af serviceplatform til vindmølle - FRECON A/S - Mechanical Constructions FRECON A/S - Mechanical Constructions

Frecon Service platform 1 web

Montøren arbejder i 50 meters højde under installationen af et vindmølletårn. Det kræver et midlertidigt gulv at arbejde på, hvilket FRECON har designet og konstrueret.

FRECON har gennem mange år opbygget omfattende erfaring med design, konstruktion og styrkeberegning på mange forskellige dele til vindmøller, og er i dag en betroet samarbejdspartner for en lang række af verdens førende producenter.

Sikker platform til servicetekniker
I denne opgave til en større dansk vindmølleproducent skulle der konstrueres en serviceplatform, som kunne fungere som et midlertidigt gulv under installationen af vindmølletårnet. ”Serviceplatformen anvendes under installation af tårnet, hvor serviceteknikeren har behov for at kunne stå sikkert og montere store flangebolte i ca. 50 meters højde,” fortæller Senior Design Engineer Jens Juul fra FRECON.

Serviceplatformen er konstrueret til at blive lagt ud i det område, hvor serviceliften skal køre, når møllen er færdiginstalleret.

Omfattende krav
Det færdige gulv skal kunne bære omkring 210 kg, hvilket svarer til en mand og hans værktøj. Samtidig må det ikke indeholde enkeltdele, som vejer over 20 kg. Det skal desuden være nemt og hurtigt at installere, kunne transporteres i en vindmølleservicelift og holde til at ligge ude i alt slags vejr uden at tage skade samt naturligvis overholde gældende standarder.

Frecon Service platform 2 web

Dokumentation, prototype og risikovurdering
FRECON har løst opgaven og har designet og konstrueret et gulv, som lever op til alle kravene. ”I processen har vi desuden været ude og finde de rette underleverandører, lavet prototype og test, FAT og SAT rapporter, risikovurdering og installationsmanual,” siger Jens Juul. ”Produktet og hele dokumentationen er godkendt af kunden, og gulvet fungere i dag præcist som forventet.

Flere nyheder fra FRECON