FRECON styrker bestyrelsen - FRECON A/S - Mechanical Constructions FRECON A/S - Mechanical Constructions

FRECON

Hos Ingeniørhuset FRECON har man kontinuerligt fokus på virksomhedens strategi og forretningsmæssige muligheder. I processen med at fastholde den positive udvikling, styrker virksomheden nu bestyrelsen.

Peter Bager, som har solid erfaring med forretningsudvikling og bestyrelsesarbejde, træder ind i bestyrelsen, som også består af FRECONs to ejere Leif Christoffersen og Frederik Rytter, virksomhedens adm. direktør Bo Birkemose og advokat Per Christensen fra HjulmandKaptain.

Friske indspark
Bestyrelsesformand Leif Christoffersen ser frem til samarbejdet med Peter Bager og siger: ”Peter kommer med bred erfaring samt friske øjne på vores forretning. Det er altid sundt med nye indspark, så vi sikrer den fortsatte udvikling af FRECON herunder vores øgede internationale fokus. Samtidig bliver han også en værdifuld sparringspartner for vores adm. direktør Bo Birkemose.”

Mange spændende muligheder
Peter Bager kommer med en solid ballast med forretningsudvikling, internationalisering og digitale strategier fra mange års arbejde som professionelt bestyrelsesmedlem i et bredt udvalg af virksomheder og fra flere ledende stillinger. ”Jeg ser mange spændende muligheder hos FRECON, som er et hus fyldt med stor kompetence,” siger Peter Bager. ” Jeg glæder mig til at arbejde med den videre udvikling af virksomheden i tæt samarbejde med ejere, ledelse og medarbejdere.”

Spændende steps
Den øgede professionalisering af bestyrelsen hos FRECON er det seneste tiltag i virksomhedens fortsatte udvikling. Tidligere i processen er ansat adm. direktør Bo Birkemose og salgsdirektør Claus Mølgaard Jensen. ”Vi skal kontinuerligt toptrimme vores virksomhed, så vi er klar til at udnytte mulighederne i markedet. Og det skal ske på så solidt et grundlag som muligt,” siger Leif Christoffersen. ” Vi har taget nogle spændende skridt med vores etablering i Rusland og flere lokale kontorer her i landet. Vi ser frem til at tage de næste.”

Flere nyheder fra FRECON