Maskiningeniører - FRECON A/S - Mechanical Constructions FRECON A/S - Mechanical Constructions
Frecon Cabinplant
FRECON_Elefantfod_690x244_96Dpi
Frecon Adwen
Frecon FEM
Frecon SPECIALMASKINER

Ser du dig selv som noget andet end blot kapacitet i en af de talrige konsulent- og vikarvirksomheder? Så er FRECON måske din nye arbejdsplads?

FRECON A/S søger idérige maskiningeniører med drive, initiativ og faglig passion.

FRECON A/S er en af Danmarks mest erfarne konsulentvirksomheder inden for innovative og tekniske løsninger. Vi er anerkendt for vores faglighed og dybe domæneviden inden for specifikke branchesegmenter. Vi leverer alt fra enkeltmandsopgaver til store projekter med udgangspunkt i vores kerneområder: mekanisk design, konstruktion og beregning til en bred kundegruppe. Vi ønsker nu at styrke vore kompetencer inden for olie/gas/marine, procesudstyr til fødevarebranchen, vindmøllebranchen samt udvikling af medical devices.

Til spændende nye projekter og kunder søger vi ambitiøse kolleger til vore kontorer i Horsens, Esbjerg og Tommerup. Du kommer til at indgå i et dynamisk og innovativt miljø med høj faglighed og holdånd, hvor ingen står alene med svære udfordringer. FRECON er kendt for høj kvalitet og troværdighed i leverancen, og med det udgangspunkt vil vi fortsætte væksten.

Jobbet:
Du vil opleve en afvekslende hverdag med mulighed for mange spændende opgaver. Din rolle kan variere fra koncept- og designopgaver til projektledelse af mindre projekter. Opgaver og projekter kan variere meget i størrelse. Nogle gange arbejder man alene, andre gange i teams enten med dine kolleger hos FRECON eller som konsulent i et team hos kunden.  

Vi søger en faglig dygtig og kvalitetsbevidst teamplayer, der med engagement kan bidrage med en solid arbejdsindsats til FRECON’s fortsatte succes.

  • Du er maskiningeniør med stor erfaring og lyst til at sætte dig ind i nye og komplicerede problemstillinger.
  • Glade kunder motiverer dig, og med stort drive og tydelig kommunikation sikre du at opgaverne kommer i mål.
  • Du er superbruger af CAD-programmerne CREO og/eller Siemens NX/Inventor/SolidWorks.
  • Vilje og evne til at tage ansvar for opgaver og mindre projekter
  • Gode engelskkundskaber
  • Gerne erfaring i at samarbejde med produktion

For at det også er sjovt for dig og dine kolleger at gå på arbejde er det vigtigt, at du bidrager med positiv tilgang og holdånd. Hos FRECON A/S vægtes gensidig fleksibilitet, faglighed og personlig udvikling højt.     Kan du se dig selv i ovenstående? Så er du måske vores nye kollega?

Vi tilbyder:
Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er fokus på faglighed, trivsel og tillid i en hverdag du selv har stor mulighed for at påvirke.

Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i en spændende hverdag med et godt sammenhold. Har du spørgsmål til stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte CEO Bo Birkemose på tlf. 41 95 31 23. Din ansøgning sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi opfordrer dig til at søge stillingen hurtigst muligt, da der løbende afholdes samtale. Vi ser frem til at høre fra dig.